Dyrup Kirke, Vores Dyrup og FDF er gået sammen om at starte en ny tradition.
Første søndag i advent, den 27. november, er der Lucia-optog gennem byen, inden vi tænder det store juletræ foran Dyrup Kirke med salg af gløgg og æbleskiver og et lille julemarked med boder.
Benyt lejligheden til at købe årets juletræ eller julevin, få fyldt lagrene op med julestads eller køb julegaven til bedsteforældrene. Måske dukker julemanden også op?
Kl. 16.30 går Odense skoleorkester og kirkens kor i spidsen for et optog gennem byens gader. Orkesteret spiller musik, og børnene går Lucia.
Kl. 17.00 tæller vi ned, og det store juletræ foran Dyrup Kirke tændes.
Vi håber på stort fremmøde og opbakning, når vi tager hul på julen med lys i juletræet.
Link til begivenheden på Facebook:
https://www.facebook.com/events/1323489611747771/?acontext=%7B%22source%22%3A%2229%22%2C%22ref_notif_type%22%3A%22plan_user_joined%22%2C%22action_history%22%3A%22null%22%7D¬if_id=1667939987461484¬if_t=plan_user_joined&ref=notif