Skal man købe billet for at være med?
Nej! Alle kan deltage, uanset om man er medlem af beboerforeningen eller ej, og der er gratis adgang til den åbne festivalplads.
Hvor og hvornår er byfesten?
Byfesten afholdes på det grønne område helt nede i bunden af Dyrupgårds Allé (vejen der starter ved Netto). Programmet starter kl. 14 og slutter kl. 24. Datoen er lørdag den 3. september.
Er der mulighed for køb af mad og drikke?
Ja! Hele dagen er der mulighed for køb af mad. Okseburger, flæskestegssandwich, pomfritter og pølse og brød. Fra kl. 18 til kl. 19 er der servering af helstegt pattegris for dem, der har bestilt dette på forhånd. Der er salg af drikkevarer i form af fadøl, sodavand, vin (rød, hvid og rosé), shotsrør og slushice.
Hvordan kan man betale på pladsen?
Vi tager helst imod kort eller MobilePay, men tager også kontanter.
Hvor gammel skal man være for at købe alkohol?
18 år.
Vil der være toiletter på pladsen?
Ja! Der bliver fire festivalstoiletter på pladsen, og vi henviser til at benytte dem eller eget toilet fremfor naturen.
Hvilke aktiviteter er der?
Der er to hoppeborge, ansigtsmaler, konkurrencer med virtual reality og ikke mindst vores nye forhindringsbane på legepladsen ved siden af festpladsen, der indvies kl. 14 med brunsviger. Derudover er der banko i teltet fra 16 til 17.30 og lotteri med fantastiske præmier til en samlet værdi af over 20.000 kroner.
Hvordan ser programmet ud?
14.00 Dyrup Byfest åbner
14.00 Indvielse af Dyrups nye legeplads (gratis brunsviger til børnene)
14.00 Salg af lodsedler starter
14.00 - 19.00 De to hoppeborge er åbne
14.00 - 17.00 Ansigtsmaling ved Gitte, Ansigtsmaleren.dk
14.00 - 17.00 Konkurrencer og Virtual Reality v. SparNord
16.00 - 17.30 Banko i teltet
18.00 - 19.00 Helstegt pattegris-buffet åben
19.45 Salg af lodsedler slutter
20.00 Vindere i lotteriet udtrækkes og annonceres i teltet
20.00 - 24.00 Fest i teltet med danseorkestret Greatest
24.00 Tak for i aften