Borgerne Bestemmer 2024

Vind penge til lige netop din idé for Dyrup!

Har du en god idé til et projekt, der gør Dyrup endnu bedre? Dyrup har fået tildelt 200.000 kroner fra Borgerne Bestemmer-puljen i Odense Kommune til projekter eller arrangementer, og du kan få pengene til at gøre din idé til virkelighed.

Det er fjerde gang på fire år at Dyrup får del i puljen. Tidligere er pengene gået til børnekoncert og underholdning, Dyrup Byfest samt forhindringsbanen på Dyrupgårds Allé. 

Du har ansvaret for din idé! 

Vinder din idé, er det også dit ansvar at udføre projektet. Du kan dog vælge at alliere dig med andre privatpersoner eller en forening.

Pengene kan både bruges til aktiviteter eller byggeprojekter. Kun fantasien sætter grænser. 

Her er et link til inspirationslisten over vinderidéer fra tidligere år: Klik her. 

Inspirationskatalog: Klik her.

Du indstiller din idé ved at udfylde formularen herunder.

Deadline for indstilling af idéer: Fredag den 28. februar 2025 kl. 12.00.

Vores Dyrup står for at indsamle alle de gode idéer, og afholder valgdag, hvor alle borgere i Dyrup over 10 år kan stemme - og så finder vi ud af, hvilke idéer, der har vundet! 

Hvilke projekter kan få penge?

  • Projekter, der gavner og er tilgængeligt for en bred kreds af lokalområdets borgere.
  • Projekter, der udvikler eller understøtter nye og/eller eksisterende fællesskaber i lokalområdet.
  • Borgerne Bestemmer-puljen kan støtte arrangementer og projekter, der bidrager til at skabe identitet og tilhørsforhold i et lokalområde, styrker de sociale netværk, fremme frivillighed og give borgerne bedre muligheder for at sætte deres ressourcer i spil.
  • Borgerne Bestemmer-puljen kan støtte nye samlingssteder, modernisering og udbygning af eksisterende samlingssteder/foreningssteder samt rekreative anlæg og etablering af fælles udendørs mødesteder.
  • Projekter, der er innovative, nyskabende eller enestående og som gavner en bred kreds af lokalområdets borgere.
  • Afsluttede projekter, der tidligere har modtaget midler fra Forstadspuljen, Bydelspuljen, Borgerne Bestemmer-puljen eller andre puljer, som man nu ønsker at videreudvikle/udbygge etc.
  • Projekter med det formål at løse samfundsmæssige udfordringer og som gavner en bred kreds af lokalområdets beboere.
Indsend din idé til Borgerne Bestemmer 2024 i Dyrup

Kontaktoplysninger

Udfyld alle felter med dine kontaktoplysninger. Det er vigtigt at vi får de korrekte oplysninger, da vi skal kunne komme i kontakt med dig igen, såfremt vi har brug for yderligere oplysninger omkring dit bidrag til Borgerne Bestemmer 2024.

E-mail

Din idé til Borgerne Bestemmer 2024 i Dyrup

Nedenfor bedes du udfylde alle felterne med oplysninger om dit projekt/idé til Borgerne Bestemmer 2024 i Dyrup.

Kort beskrivelse af, hvad projektet kan gøre for dit lokalområde.

Nævn gerne præcis placering og oplys, om det er på offentlig eller privat grund.

Skal som minimum indeholde informationer, om hvornår du kan starte, og hvornår du er færdig.

Ved anlægsprojekter: Vær opmærksom på, at budgettet også skal indeholde informationer om, hvordan I vil vedligeholde og forsikre projektet.